Ølstykke akvarieforening

 

Love for

Ølstykke Akvarie Forening

 

 

§ 1.
Foreningens navn er: ØLSTYKKE AKVARIE FORENING.
Formålet med foreningen er ved afholdelse af møder, evt. udstillinger at skærpe interessen for akvariefisk, at diskutere sygdomme/helbredelse, røgt og pleje samt at give råd og vejledning ud fra de erfaringer man har fået.
Hvis der ved møderne afholdes auktioner skal 10 % af det udbudte handles ved en særlig auktion for juniorer. Der skal erlægges 10 % i provision til klubben.

 

§ 2.
Foreningsåret går fra april til marts.
Kontingent skal være betalt til generalforsamlingen, for at man er stemmeberettiget.
Kontingent for det aktuelle regnskabsår fastsættes på den ordinære generalforsamling under dagsordenens punkt 4, til forfald 1. april i samme regnskabsår.

 

§ 3.
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes en gang om året i februar måned, og indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Forslag fra medlemmerne, der skal behandles på generalforsamlingen skal være formanden i hænde mindst 8 dage før en generalforsamling.
En dagsorden skal indeholde mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Beretning af formanden
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Udstilling
6. Valg
7. Eventuelt

 

§ 4.
Generalforsamlingen afgør ved simpelt stemmeflertal de forslag, der i overensstemmelse med dagsordenen forelægges.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, når blot den er lovligt indkaldt. En stemme pr medlem. Familiekontingent kan max give 2 stemmer. Der kan stemmes ved fuldmagt; dog max en fuldmagt pr fremmødt medlem. Juniorer har ingen stemmeret (man er junior til og med det fyldte 16. år).

 

§ 5.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes når et flertal af bestyrelsen anser det for nødvendigt, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen og med angivelse af dagsordenen begærer det. Den skal da afholdes senest en måned efter at bestyrelsen har modtaget begæringen Indkaldelsesvarslet er 14 dage, og dagsordenen bekendtgøres samtidigt hermed.

 

§ 6.
Skønnes det, at et medlem handler i strid med foreningens interesser, forelægges sagen skriftligt bestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt vedkommende midlertidigt skal udelukkes af foreningen. Bestyrelsen fremlægger sagen på førstkommende generalforsamling, hvor afgørelsen træffes ved simpelt stemmeflertal.

§ 7.
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af:

 

- Formand

 

- Kasserer

 

- Sekretær

 

- 2 bestyrelsesmedlemmer

 

Hvert medlem af bestyrelsen vælges for 2 år, efter følgende turnus:

 

- Formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år

 

- Kasserer og sekretær vælges i lige år

 


§ 8.
Kassen bestyres af kassereren, der forestår ind- og udbetaling. Alle væsentlige udgifter skal vedtages på et bestyrelsesmøde. Afsluttet og revideret regnskab skal foreligges den årlige ordinære generalforsamling.

 

§ 9.
I klublokalet er opstillet forskellige akvarier, hvor medlemmerne dels kan aflevere over-skydende fisk og planter, dels behandle syge fisk, samt holde fisk i karantæne.
Herudover har medlemmerne mulighed for at indrette akvarier efter eget ønske. Disse akvarier skal passes og vedligeholdes af det enkelte medlem. Misligholdes dette, kan foreningens bestyrelse efter én advarsel nedlægge akvariet og fisk og planter tilfalder
foreningen.
Fodring af fisk i klublokalet udenfor mødetiderne klares af foreningen. For fisk, som kræver særligt foder, skal medlemmet sørge for at dette er til stede.

 

§ 10.
Deltagelse på udstillinger og lignende, hvor medlemmerne deltager med egne akvarier med indhold og nødvendigt udstyr, sker dette for det enkelte medlems egen regning og risiko, med mindre andet skriftligt på forhånd er aftalt med den samlede bestyrelse.
Umiddelbart efter generalforsamlingen og senest inden udgangen af februar måned nedsættes et udstillingsudvalg, såfremt generalforsamlingen har besluttet, at der skal være udstilling. Kan man ikke blive enige om et udstillingsudvalg inden udløbet af ovennævnte tidsfrist, bortfalder ønsket om afholdelse af udstilling.
Udstillingen afvikles efter DAU's "Udstillings-regler for fisk".
Der fremlægges særskilt regnskab for udstillingen sammen med det ordinære regnskab på førstkommende generalforsamling.

 

§ 11.
Foreningen er tilsluttet Dansk Akvarie Union som medlem.

 

§ 12.
Kun en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af medlemmerne er mødt, kan vedtage en opløsning af foreningen. Endvidere skal mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemme for nedlæggelsen.
Vedtægtsændring af § 12 kan kun ske ved afholdelse af ekstraordinær indkaldt generalforsamling.
I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder alle midlerne Dansk Akvarie Union eller en forening under Dansk Akvarie Union.



På klubbens 13. generalforsamling den 24. januar 1994 var der 43 stemmeberettige tilstede (inkl. fuldmagter). På efterfølgende ekstraordinære generalforsamling blev foreningen delt i to selvstændige foreninger.
På Stiftende møde den 31.januar 1994 blev foreningen vedtaget videreført under navnet:
ØLSTYKKE AKVARIE FORENING.

 

Lovene er revideret på følgende ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger:
den 08.02.1984
den 27.02.1985
den 08.01.1986
den 28.01.1987
den 09.01.1990
den 26.01.1993
den 24.01.1994
den 07.02.1994
den 11.02.2008
den 13.02.2012
den 17.03.2014

 

 

man tir ons tor fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30

Forum Login